Dødsbo og privat skifte
I forbindelse med et dødsfald, er der desværre mange praktiske ting, der skal håndteres oven i sorgen over at have mistet en kær. Jeg har stor erfaring i at hjælpe folk.
Kom forbi mit kontor, ring til mig på +45 5370 9019 eller skriv til mig på mette@advokatmettekrog.dk, så får jeg jer trygt gennem forløbet.
En tryg og korrekt dødsbobehandling
Behandlingen af et dødsbo kræver en del research, udregninger og papirarbejde. Der er mange praktiske, økonomiske og juridiske forhold, der skal håndteres. Så selv om dødsboet ikke er udlagt til bobestyrerbehandling, kan det være en rigtig god ide at have en erfaren advokat at støtte sig til.
Jeg kan hjælpe med helt konkrete udfordringer – eller håndtere hele bobehandlingen fra start til slut. Det er helt op til jer efterladte. Vi finder den løsning, der passer jer.
Ring, skriv eller kom forbi til en uforpligtende snak.
Skifteformer – det private skifte
Der findes flere forskellige måder, hvorpå et dødsbo kan skiftes. Boets størrelse og solvens afgør mulighederne. Det er skifteretten, der endeligt afgør, hvordan boet skal skifte og til hvem det udleveres.
Ved et privat skifte håndterer arvingerne selv bebohandling. Rigtigt mange arvinger vælger dog en advokat til at forestå arbejdet på deres vegne. En advokat kan i det private skifte hjælpe med:
- Kontakt til Skifteretten og SKAT
- Dialog mellem arvinger, hvis man ikke er talefod
- Dialog med banker, forsikrings- og pensionsselskaber
- Realisering og fordeling af aktiver
- Udarbejdelse af åbningsstatus og afsluttende boopgørelse
- Udmøntning af testamentet, arvefordeling og afgiftsberegning
Hvor lang tid tager et dødsboskifte?
Tiden det tager at afslutte bobehandlingen afhænger af mange faktorer. Et dødsbo uden ejendomme eller væsentlige aktiver kan skiftes hurtigt. Et dødsbo med en virksomhed, ejendomme eller udenlandske aktiver kan omvendt tage rigtig lang tid.
Et dødsbo skal afsluttes, når det er modent til det. Loven forudsætter, at et privat skifte kan afsluttes inden for 1 år – og et bobestyrerbo afsluttes indenfor 2 år.
Med min erfaring kan jeg hurtigt opridse en tidsplan for forløbet i netop jeres sag.
Hvad koster en bobestyrer?
Udgiften til en dygtig og erfaren advokat afhænger selvfølgelig af boets karakter. Et hurtigt afsluttet skifte tager ikke mange timer – men er der mange arvinger, virksomhedsdrift og udenlandske værdier kan det hurtigt tage flere timer.
Udgiften til bobestyrer afholdes af boet – og medgår som en udgift inden der beregnes boafgift til staten.
Jeg opstiller altid indledningsvis et overslag over opgaven.
Priseksempel
Løbende rådgivning koster 2.950 kr. pr. time, og jeg fakturerer pr. begyndt 15 min. Kontakt mig, så vi kan drøfte jeres behov for hjælp.
Jeg kan hjælpe med helt konkrete spørgsmål – eller varetage hele bobehandlingen fra start til slut. Det er op til jer.
Pris
Erfaren advokat - bistand ved dødsboer og privat skifte- Prisen vil afhænge af, hvilken hjælp I har brug for. Et dødsbo uden ejendomme og væsentlige aktiver er hurtigt skiftet – men er der virksomhed, aktiver i udlandet og lign., så tager det længere tid.
- Jeg giver altid et overslag på tidsforbruget inden jeg påtager mig opgaven, så der er ingen overraskelser.
- Løbende rådgivning koster 2.950 kr. pr. time, og jeg fakturerer pr. begyndt 15 min. Kontakt mig, så vi kan drøfte jeres behov for hjælp. Helt uforpligtende.
- Alle priser er inkl. moms.
Det siger mine klienter om mig:
– I forbindelse med køb af lejlighed valgte vi at bruge Mette Krog som advokat, og det har vi været meget tilfredse med. Mette har sørget for alle detaljer og papirer samtidig med, at hun har overholdt alle aftaler og deadlines, samt holdt os godt informeret undervejs.
Carsten Hansen
København
– Valgte Mette Krog uden nogen form for kendskab til hende før, og det må jeg sige har været én af det bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget.
Hun er virkelig dygtig til at sætte tingene i perspektiv, dybt professionel – skarp og meget empatisk.
Jeg kunne forsætte med superlativerne og stjernerne men vil slutte med et STORT TAK.
Hanne Pedersen
Borup
– Vi var førstegangskøbere og vidste derfor intet om noget.
Det var intet problem. Mette forklarede det hele og stod klar til spørgsmål; både spontant på kontoret og via mail. Gennemgang af tilstandsrapporten var meget detaljeret. Alt blev kommenteret og givet råd til. Nu er vi flyttet langt væk, men skulle vi flytte hus igen, vil jeg uden tvivl række ud til Mette igen.
Til sidst skal det nævnes, at det var en god samlet pris, ingen skjulte gebyrer. Bare betal en gang og få det hele.
Tusind tak for hjælpen Mette!
Michael og Channe
Bornholm
Om mig
Advokat Mette Krog ApS er mit eget lokale advokatkontor beliggende i Borup, Midtsjælland – lige midt mellem Roskilde, Køge og Ringsted.
Jeg lægger stor vægt på en juridisk rådgivning med kvalitet samt en personlig og rar atmosfære, hvor du som klient er den centrale person. Jeg håndterer selv din sag fra start til slut. Du overlades ikke til assistenter, fuldmægtige eller andre.
Mit afsæt er altid at finde løsninger, der gør en reel forskel for dig. Vores møder kan foregå på mit kontor, virtuelt/telefonisk eller hjemme hos dig – det er helt op til dig.
Jeg har arbejdet som advokat siden 2006 og har haft mit eget advokatkontor siden oktober 2020. Inden jeg blev selvstændig, har jeg arbejdet på advokatkontor i København – og i en årrække været ’in house’ advokat med ejendomsinvesteringer, ejendomsudvikling og byggeri.
Jeg yder landsdækkende rådgivning.