Ejendomme på tvangsauktion

Overvejer du at købe en bolig på tvangsauktion? Er du misligholdt panthaver i en ejendom, som du ønsker at begære på tvangsauktion eller er det måske din egen bolig, som er begæret på tvangsauktion?  Jeg assisterer både panthavere, købere, udlægshavere og debitorer med tvangsauktioner. Der er rigtig meget at være opmærksom på, når en ejendom skal på tvangsauktion.

For den dygtige kan der være hurtige gevinster forbundet med at købe ejendomme på tvangsauktion, men du skal have styr på mange ting og der er intet sikkerhedsnet. Jeg vil i allerhøjeste grad anbefale dig, at du rådfører dig med en advokat, før du kaster dig ud i den type retshandler.  

 

Ring eller skriv til mig, så bistår jeg dig i processen.

+45 5370 9019

mette@advokatmettekrog.dk

Hovedgaden 56F, 4140 Borup

Brug min kontaktformular

Jeg er klar til at yde bistand i forbindelse med alle typer af tvangsauktioner og har et indgående kendskab til alle processerne i forbindelse med auktionen. Du er i trygge hænder lige fra den indledende inkasso til sagen er afregnet efter tvangsauktionen.  

Overvejer du at købe på en tvangsauktion?

Det er meget anderledes at købe en ejendom på tvangsauktion end at købe den på almindelig vis. Du køber ejendommen som beset uden mulighed for ejerskifteforsikring, dit bud er bindende og du skal udover dit bud betale størstebeløbet, auktionsafgift og efterfølgende tinglysningsafgift af købssummen (bud + størstebeløb). Har du købt katten i sækken, så har du ingen, som du kan rette dit krav mod.

Omvendt kan der ind i mellem være gode muligheder for at gøre en god handel. Det handler om at se sig godt for. Jeg kan guide dig gennem hele processen:

  • Før auktionen: besigtigelse af ejendom, gennemgang af salgsopstilling og øvrige dokumenter, finansieringsdrøftelser med banken mv.
  • På auktionen.
  • Efter auktionen: indeståelse for sikkerhedsstillelse, samtykkeerklæring, berigtigelse, tinglysning mv.

Er du panthaver?

Har du pant i et hus og ønsker du at begære det på tvangsauktion?

Udover selve begæringen kan jeg bistå med udarbejdelse af salgsopstilling, annoncering, gennemførelse af selve tvangsauktionen, afregning m.v.

Er din ejendom begæret på tvangsauktion?

Det kan virke meget uoverskueligt, når man er så forgældet, at ens hus bliver begæret på tvangsauktion – og det er altid bedre at handle inden man kommer dertil. Men giv mig et ring, så kan vi se på dine muligheder og hvordan du kommer bedst gennem processen.

Kontakt mig for en uforpligtende snak
Close Bitnami banner
Bitnami